Hestepensionen fodrer 3 gange dagligt med en
foderblanding afstemt efter det aktuelle behov.
Specialfoder gives kun i særlige tilfælde og efter nærmere aftale og skal stilles frem i spande og gives af hestepensionen.
Der må ikke fodres udenfor måltiderne af hensyn til uro i stalden.
Der efterses to gange dagligt om alle heste har frisk vand.
Hestepensionen giver halm en gang dagligt for heste tilmeldt
foldordning og to gange dagligt hos heste der står inde.
Hø er ikke inkluderet i prisen men kan i mindre mængder efter aftale
opbevares på stedet. Gives ikke af pensionen men af ejer.
HESTEPENSIONENS ANSVAR:
At føre tilsyn med hestene i forbindelse med normalt arbejde i
stalden og på foldene.
At tilkalde ejer ved sygdom eller ulykke på hesten, og hvis dette
ikke er muligt at tilkalde dyrlæge ( for ejers regning ). Hestepensionen
forbeholder sig ret til at bedømme hver situation individuelt efter bedste
skøn.
HESTEPENSIONEN HAR IKKE ANSVARET FOR:
Sygdom hos hesten samt sygdomsbehandling.
Hestens liv og førlighed, herunder skader hesten måtte pådrage sig i
stalden eller på pensionens udendørsarealer.
Skader hesten måtte forvolde på såvel dyr, mennesker og ting.
Tyveri eller beskadigelse af udstyr opbevaret på pensionens arealer.
Skader på hesteejer opstået på hestepensionen.
HESTEEJER FORPLIGTIGER SIG TIL:
At behandle alle dyr på stedet på en passende dyrevenlig måde, samt
at evt. afstaffelse af egen hest sker på en behersket måde under
hensynstagen til mennesker og andre dyr.
At bidrage til en omgangstone, der udviser hjælpsomhed, kammeratskab
og positivitet.
At feje og rydde op efter sig selv og sin hest.
At give besked til pensionens ejere ved skade på inventar og materiel
såvel inde som ude, således at skader hurtigst muligt kan udbedres.
At parkere på det anviste areal.
Ikke at ryge eller anvende åben ild i staldene og andre indendørs
arealer.
At muge mindst hver 14. dag hos heste og mindst hver uge hos ponyer.
BETALING:
Al betaling sker månedsvis forud i starten af måneden. Med
forfaldsdato senest den 5. i måneden.
For sen eller manglende betaling tillægges på næste faktura rente fra
forfaldsdato på 2,5% samt et rykkergebyr på 50-kr.
Ved 3. rykker udelukkes ejer fra hestepensionen, og hesten
tilbageholdes indtil det fulde skyldige beløb er betalt. ( Der betales under
dette forløb stadig for opstaldning, prisen afregnes pr. dag.)
PRISER:
Alle prisændringer varsles en måned forud i forbindelse med udlevering af
faktura.